Om os

Velkommen til  Vissebjerggaard.dk. Vi er et lille team, med stor passion for den islandske hest og avl. Vi avler selv få men gode heste og vores værdimål for vores avl er et godt sind, store bevægelser, stærkt fundament og en god størrelse. Vi bestræber os på at lave femgængere med smidige og bløde bevægelser, som har nemt ved at adskille gangarterne.

Vores team består af Kristian Moog Kristensen, som til dagligt arbejder som kølemontør hos Johnson Controls køleteknik, og Lea Grønbæk, som til dagligt er underviser på islænderklubben Litla nord for Herning. Der udover er Lea uddannet c-træner ved Dansk Islandshesteforening og certificeret hestemassør.

Interessen for den islandske hest startede for Lea for snart 17 år siden. Her startede hun med en enkelt vallak som sidenhen udviklede sig til ønsket om større og større kapacitet. I dag ejer hun to unghopper og en 1. klasses hingst.

Kristians interesse for islænderen kom til for snart 7 år siden, og han ejer i dag to vallakker. En ældre vallak som har lært Kristian alt hvad han ved om ridning i dag, og en yngre vallak, som han snart skal i gang med træningen af.